Finalen i Champions League er årets største fodboldbegivenhed – og i år bliver det ikke kun i München, man kan mærke spændingen.
Tivoli i København inviterer til kæmpe fodboldfest, hvor du kan opleve finalen mellem Inter og Paris Saint-Germain i unikke omgivelser.
Og det næstbedste efter at være på stadion?
Det er at stå blandt tusindvis af andre fans foran en 52 kvadratmeter stor skærm, midt i hjertet af København.
En dag med stadionstemning og kolde drikke
Arrangementet foregår på Plænen, hvor skærmen er næsten dobbelt så stor som ved sidste års visning.
Det skriver MigogKbh.
Fodboldfesten starter allerede kl. 11.00, og hele dagen er der lagt op til god stemning med bla. quizzer.
-
-
Kampen fløjtes i gang kl. 21.00, og dagen styres af den populære tv- og radiovært Signe Vadgaard.
Finalestemning – helt uden flybillet
Selvom du ikke kan være i München, kan du stadig få følelsen af stadionstemning, glidende tacklinger og jubelbrøl i Tivoli.
"Fodboldfans kan se frem til medlevende stadionstemning, omgivet af fodboldtrøjer, quizzer, fans og kolde drikke," lover Tivoli.
PSG vs. Inter – duel mellem to europæiske giganter
Paris Saint-Germain og Inter har kæmpet sig vej gennem intense opgør for at nå denne finale, som mange kalder fodboldens juleaften – dog med færre nisser og flere målchancer.
Så hvis du er fan af bold, stemning og storskærm – så er Tivoli stedet den 31. maj.