Forbrugere advarer mod dette firma: Elselskab tømte deres bankkonto

Forbrugere advarer nu mod et firma, som hævede tusindvis af kroner uden godkendelse

Forestil dig at åbne din netbank – og opdage, at næsten 5.000 kroner er forsvundet.

Uden varsel. Uden forklaring. Uden at du har godkendt noget som helst.

Det var virkeligheden for flere danskere, der nu står med tomme konti og lange udsigter til at få deres penge igen.

“De sagde det var en fejl – men pengene er stadig væk”

Det skriver TV2, som har talt med flere kunder, der har fået uventede og høje beløb trukket af deres elselskab.

En af dem er Jacob, der vågnede op til et træk på 4.700 kroner. Forklaringen lød på en teknisk fejl, og han fik besked om, at pengene ville blive tilbagebetalt.

Tre måneder senere har han stadig ikke fået noget.

Og han er langt fra den eneste.



Anmeldelser vælter ind mod Zosani Energi

Flere forbrugere melder nu om uigennemskuelige aconto-regninger og manglende tilbagebetaling.

En kunde fra Østjylland blev trukket over 5.000 kroner – til trods for, at hendes månedlige elforbrug var under 1.000 kroner.

"Jeg føler mig helt og aldeles røvrendt," siger hun til TV 2.

Firmaet i centrum for stormen hedder Zosani Energi, og kritikken hagler ned.

Flere kunder har meldt selskabet til politiet, og Forbrugerombudsmanden bekræfter at have modtaget en række klager.

“Det vilde vesten”

Hos Forbrugerrådet Tænk kalder man elbranchen for “det vilde vesten” og advarer om, at kontrollen i årevis har været minimal.

"Du og jeg kunne have gjort det," lyder det fra seniorrådgiver Christian Sand.

Ejeren af Zosani Energi, Kenny Santos, oplyser, at selskabet er under afvikling.

Reglerne bliver først strammet i 2026

Regeringen har nu varslet skærpede krav – blandt andet MitID-verifikation ved skift af elselskab og nye regler for aconto-betalinger.

Men de træder først i kraft om et år.

Og for de mange danskere, der allerede har mistet tusindvis af kroner, kommer hjælpen for sent.

Artiklens Tags: