Hvert år tiltrækker US Open de største tennisstjerner fra hele verden – og med god grund. Præmiepengene er enorme, og i år er ingen undtagelse.
Læs også: Holger Rune løn
Ifølge den officielle oversigt for både dame- og herresingle, er der i alt sat $31.620.000 (ca. 220 millioner kroner) på højkant i præmiepuljen. Og det er penge, der bliver fordelt fra første bold.
5 millioner dollars til vinderen af US Open
Det er ikke kun æren og trofæet, der følger med en sejr i finalen.
Den spiller, der løfter pokalen, får intet mindre end 5 millioner dollars i præmiepenge – svarende til godt 35 millioner danske kroner.
Finaletaberen går dog heller ikke tomhændet hjem. Her er der 2,5 millioner dollars (ca. 17,5 mio. kr.) på spil.
Millioner allerede i semifinalen ved US Open
Spillere, der når hele vejen til semifinalen, sikrer sig $1.260.000, mens kvartfinalisterne kan tage $660.000 med sig hjem.
Kommer man i ottendedelsfinalen, står den på $400.000 i præmiepenge.
Alle får noget – bare for at deltage i US Open
En plads i første runde – altså top 128 – udløser automatisk en gevinst på $110.000, hvilket svarer til omkring 775.000 kroner.
Rykker man én runde længere, stiger gevinsten til $154.000. I tredje runde ligger beløbet på $237.000.
US Open er dermed ikke kun en af årets mest prestigefulde tennisturneringer – men også en af de mest lukrative.
For topnavne som Carlos Alcaraz, Iga Świątek, Novak Djokovic og Coco Gauff er der altså store penge at hente, uanset hvordan de klarer sig.
Og for de spillere, der er med på et wildcard eller kommer fra kvalifikationen, kan bare én sejr ændre hele sæsonens økonomi.