Et derivat er et finansielt instrument, der "afleder" sin værdi fra et andet aktiv. De mest almindelige typer af derivater er futures, optioner og swaps. Disse kontrakter bliver ofte brugt af investorer og virksomheder til at reducere risiko (hedge) eller spekulere på prisbevægelser i de underliggende aktiver.
For eksempel:
Hvis du ejer en aktie, kan du bruge en option til at sikre dig mod et potentielt prisfald. Det betyder, at du har retten (men ikke pligten) til at sælge aktien til en fast pris i fremtiden.
Hvordan fungerer derivatmarkedet?
På derivatmarkedet handles disse kontrakter mellem købere og sælgere. Markedet kan opdeles i to hovedtyper:
- Børsnoterede derivater:
Disse handles på organiserede børser. Her er kontrakterne standardiserede, og der er en klar regulering. - OTC (Over-the-counter) derivater:
Disse handles privat mellem to parter uden en central børs. Det giver mere fleksibilitet, men også større risiko, da der ikke nødvendigvis er en tredjepart, der sikrer transaktionerne.
-
-
Hvorfor bruger man derivater?
Derivater bruges til mange forskellige formål, men der er især to hovedårsager:
- Risikostyring (hedging):
Mange virksomheder og investorer bruger derivater til at beskytte sig mod prisudsving. For eksempel kan en landmand bruge en futures-kontrakt til at fastsætte prisen på korn, de vil sælge i fremtiden, for at undgå risikoen for en pludselig prisfald. - Spekulation:
Investorer kan også bruge derivater til at spekulere i prisbevægelser. Hvis man tror, at prisen på guld vil stige, kan man købe en futures-kontrakt og potentielt tjene penge, hvis prisen stiger.
Risici ved derivater
Selvom derivater kan bruges til at reducere risiko, kan de også medføre betydelige tab, hvis man ikke forstår, hvad man arbejder med. Derivater er ofte komplekse og indebærer høj risiko, især hvis de bruges til spekulation. Mange af de største finansielle kriser, som den finansielle krise i 2008, var forbundet med dårlig brug af derivater.