Mange danskere begår denne fejl på ferien – og det kan koste dig dyrt

Her er de skjulte fælder, når du betaler med kort i udlandet

Sommerferien nærmer sig, og mange danskere pakker allerede kufferten til sydens sol. Men mens solcremen og pas er i orden, er der én vigtig ting, som mange overser – og det kan koste dig dyrt.

Når du betaler med kort i udlandet, risikerer du nemlig at blive ramt af hemmelige gebyrer, som snildt kan løbe op i flere hundrede kroner.

Ifølge en ny pressemeddelelse fra Mybanker er valutakurstillæg og skjulte kortgebyrer noget, alle rejsende bør være opmærksomme på.

Dit kort koster dig ekstra – uden du ved det

De fleste danskere betaler med Visa eller Mastercard i udlandet uden at tænke nærmere over det. Men hver gang du betaler i en anden valuta, lægger banken et valutatillæg oveni prisen.

Gebyrerne varierer:

  • Inden for EU: 0,5 – 1,67 %
  • Uden for EU: 1 – 2,9 %

Det betyder, at hvis du fx køber noget til 100 euro (ca. 746 kr.), kan du nemt ende med at betale over 760 kr., hvis din bank har høje gebyrer.

"Forskellene mellem bankerne er ikke enorme, men det er rart at være opmærksom på gebyret, så man ikke bliver overrasket," siger Jens Hjarsbech, cheføkonom i Mybanker.



Betal aldrig i danske kroner i udlandet

Du har sikkert prøvet det før: Terminalen spørger, om du vil betale i danske kroner eller lokal valuta. Fristelsen for at vælge kroner er stor – det virker trygt og overskueligt.

Men pas på.

“Selvom det virker som en service, er det faktisk den dyreste løsning. Betal altid i lokal valuta,” advarer Hjarsbech.

Grunden er, at butikken eller terminaludbyderen selv vælger valutakursen – og den er ofte meget dårligere end din banks.

Hæv kontanter – men først, når du lander

Hvis du gerne vil have kontanter på ferien, så vent med at hæve dem til du er fremme. Hævninger i Danmark er ofte pålagt ekstra gebyrer – og flere banker tager mere, hvis du hæver andet end euro.

Derudover: Mange banker veksler ikke længere udenlandsk valuta tilbage – især ikke, hvis det er andet end euro. Så hav styr på, hvor meget du skal bruge.

Sådan undgår du de største fælder:

  • ✅ Betal altid i lokal valuta – ikke i danske kroner
  • ✅ Brug Visa frem for Mastercard (ofte lavere gebyr)
  • ✅ Undgå at hæve kontanter i Danmark – hæv lokalt
  • ✅ Tjek din banks valutakurstillæg på forhånd
  • ✅ Vær skeptisk, når terminalen “hjælper” dig med valutavalget

Et par hurtige valg på rejsen kan spare dig hundredvis af kroner – og gøre din ferie lidt mere ubekymret.

Kilde: Mybanker via Nyheder24.dk

Artiklens Tags: