Tennisens største stjerner har endnu mere at kæmpe for, når de træder ind på gruset i Paris i slutningen af maj.
Læs også: Hvor meget tjener Holger Rune?
Den traditionsrige Grand Slam-turnering, der både går under navnet Roland Garros og French Open, har netop offentliggjort sin præmiestruktur for 2025 – og beløbene når nye højder.
Læs også: Hvor meget tjener Clara Tauson?
Næsten 19 millioner kroner til vinderne
Ifølge ATP modtager både herrernes og damernes single-vinder hele €2.550.000 – svarende til cirka 19 millioner danske kroner.
Finalisten må "nøjes" med €1.275.000 (omkring 9,5 millioner kroner), og der er generøse beløb helt ned til første runde.
Her er præmiepengene for Roland Garros/French Open 2025
Vinder €2.550.000
Finalist €1.275.000
Semifinalist €690.000
Kvartfinalist €440.000
R16 €265.000
R32 €168.000
R64 €117.000
R128 €78.000
-
-
En af årets største – og mest krævende turneringer
Roland Garros/French Open er kendt som den eneste af de fire Grand Slams, der spilles på grus, og det gør den ekstra fysisk krævende.
Turneringen afholdes hvert år i Paris, og den trækker millioner af seere og fans – ikke mindst fordi den ofte byder på dramatiske opgør og overraskelser.
Med de nye præmiesummer i 2025 er der nu endnu mere på spil – både æren og store økonomiske gevinster.